Musik og krop

– uforudsigelighedens poesi

En musiker og to moderne dansere skaber i nuet et enestående univers. Perkussion, klange, dans, ord og spontane reaktioner fra eleverne resulterer i et humoristisk poetisk univers. ’Musik og Krop’ opføres af erfarne scenekunstnere med sans for at bringe det abstrakte ned på jorden.
Forestillingen er en underholdende og engagerende indføring i grundbegreber i dans og musik – og i forholdet mellem de to kunstarter. Som forestillingen skrider frem får børnene mere og mere indflydelse i hvad der sker på scenen. Gennem ordre til de optrædende bliver de medskabere af forestillingen, for til sidst selv at komme på scenen og lave en dans – med musik der bliver lavet lige præcis til lejligheden.

Målgruppe: Fra 3. til 6. klassetrin.