HANe og HUNd

En danseforestilling for de 4-10 årige – og alle de voksne.

Reumert_nomineret2014-1

****** Børneavisen:
“morsom og særpræget koreografi, der elegant bevæger sig udenom dansens mange klicheer, lige fra ballroomdans til stammeritualer og ballet.”

“De to kroppe rører ved hinanden og mosler rundt om hinanden, men det er hele tiden blot en leg mellem børn.”

**** Berlingske Tidende:
“… humoristiske danseduo »HANe og HUNd« med Aaben Dans i Roskilde”

“Ligesom titlen leger hele forestillingen (…) meget charmerende med mødet mellem både klodens dyr og han- og hunkøn”

“Som så ofte før i Aaben Dans’ børneforestillinger har Ole Birger Hansen stor flair for at kommunikere med det unge publikum, der klukker af grin, når den høje mand spankulerer afsted med dyriske benløft eller folder sig ud i kurtiserende hanedans oppe på en taburet.”

“… forestillingen (er) beriget med stemningsfuld musik indspillet af Peter Bastian…”

I begyndelsen.
Før den begyndelse du tænker på.
Før der var noget
– var alt kun En.

En dag delte En sig i to:
En dreng og en pige
En mand og en kvinde
En han og en hun
– og mellem dem var livets mysterium.

Med udgangspunkt i dyrenes univers af lyde, bevægelser og deres på en gang fremmede men også genkendelige adfærd, går det kunstneriske sværvægter-hold: Instruktør Catherine Poher, koreograf Thomas Eisenhardt og komponist Peter Bastian lige i kødet på livets evige dans mellem han og hun.

En forestilling der sprutter af vild musik, sjove bevægelser og store spørgsmål.

SPILLER

Tirsdag 3. november
klokken 10:00

På Scenen i Laboratoriet
Rabalderstræde 10, Musicon,
4000 Roskilde

BILLETTER

Online
Teaterbilletter.dk
Telefon
7020 2096
Mail
billet@aabendans.dk

MEDVIRKENDE

Idé og scenografi: Thomas Eisenhardt og Catherine Poher

Musik: Peter Bastian

Instruktion: Catherine Poher

Koreografi: Thomas Eisenhardt

Dansere: Antoinette Helbing/Jenny Ecke og Ole Birger Hansen

Kostumer: Charlotte Østergaard

Video: Spild af tid

Produktion: Aaben Dans

SALGSFAKTA

Pris: 9.000 kr ex moms ved 100 tilskuere.

Spilleareal: 9 b, 12 l og 4 m h ink publ.
Total mørkelægning og fjedrende trægulv.

Strøm: 3 x 16 a/380 V.

Varighed: ca. 40 min.

Forestillingen er refusionsberettiget.

Premiere: 14. september 2013

Turneperiode: Februar 2014 + marts og november 2015

Produktion: Aaben Dans