Danmark

En oplevelse i dans, musik og billeder – om fædreland, nationalfølelse og forandring.
I en tid med globalisering og opløsning af landegrænser:
Hvad er det Danmark vi alle har så kært?

186 hverdage foran computer og stopur: præcis 10 minutter.

Fra otte måneder før premieren til dagen efter sidste forestilling, skrev koreografen Thomas Eisenhardt dagbog med tanker om forestillingen og landet Danmark. Når stopuret ringede blev teksten uden yderligere redigering gjort tilgængelig på Åben Dans’ hjemmeside.
Dagbogen, der kan læses her, giver et usædvanligt indblik i en kunstnerisk skabelsesproces og tegner samtidig en linie gennem en tid med besynderlige begivenheder, som angrebet på World Trade Center i New York og regeringsskifte i Danmark.

link til dagbog

Pressen skrev:

”Masser af symboler, masser af stærke sanseindtryk, og masser af forrygende flot dans var hovedingredienserne i forestillingen der både bragede, hvirvlede og svævede lige ind i publikum.”
Marianne Nørregaard, Bornholms Tidende den 28. oktober 2002

”Thomas Eisenhardt har rigtig mange gode ideer og skaber, i samarbejde med billede og lyd, en lang række smukke og humoristiske billeder, der åbner for en genopdagelse af vores kulturelle arv. Det rører og provokerer til eftertanke.”
Lotte Ladegaard Zeuthen, Kristeligt Dagblad den 16. april 2002.

”Under alle omstændigheder er Danmark i allerhøjeste grad en status for landets kulturelle situation i dag – værd at opleve, værd at fundere over, værd at debattere med.”
Charlotte Christensen, Information den 16. april 2002.

”Peter Bastians musik snurrer og brummer i lange, dybe og pibende toner, mens kvindehofter vugger rituelt og mænd dyster med hinanden i det særlige, kropstætte og ofte højst originale trinsprog, der er et af Eisenhardts særkender som koreograf.”
Henrik Lyding, Jyllands-Posten den 14. april 2002.

MEDVIRKENDE

Koreografi: Thomas Eisenhardt.
Musik: Peter Bastian.
Scenografi: Bjørn Nørgaard.
Lysdesign: Peter Glatz.
Kostumedesign: Lise klitten.
Dansere: Signe Andersen, Louise Hyun Dahl, Gabriella Grundemar, Ole Birger Hansen, Vidar Hansen og Lars Dahl Pedersen.
Musikere: Peter Bastian, George Mihalache og Hans Jørgen Christensen.