Bevæg dig som insekterne

Danseworkshop for 0. – 1. klassetrin

Det er fantastisk spændende at se, hvordan insekter bevæger sig. Sommerfugle vifter let med vingerne for at flyve, edderkopper kravler på væggene med sine otte ben, bænkebidere ruller sig sammen til en kugle og myrer arbejder hårdt i fællesskab.

Men har du nogensinde selv prøvet at være et insekt og bevæge dig som et? Kravle eller springe i tyndt græs, skøjte på vandet eller bide nænsomt i tørre blade?

Til workshoppen bliver du en bevægelsesmester ligesom insekterne.

Grafiske illustrationer: ANNABIR 

PRIS

Workshoppen koster 550,- kr plus moms pr. time (en skolelektion) for minimum to lektioner ad gangen.

Man kan enten holde de to lektioner for samme klasse eller dele dem mellem to klasser.

Workshoppen kan tages enkeltstående og/eller forlænges med op til tre gange for samme gruppe elever.

HVOR MEGET, HVOR OG HVORDAN
Workshoppen er for børn på 0. og 1. klasse – en klasse ad gangen. Den foregår på skolen med den professionelle danser Esther Ransdal Haugegaard som underviser.
For at skabe et godt forløb for alle, er der nogle ting, vi beder om
• Skolen stiller en opvarmet og ren gymnastiksal til rådighed med et musikanlæg med aux udgang med jackstik.
• Der skal være ro i salen, når eleverne er der – det er altså ikke hensigtsmæssigt, at rummet bruges til gennemgang.
• Eleverne skal møde i træningstøj og bare fødder.
• Læreren forventes at være til stede og deltagende, hvis ikke fysisk deltagende, så som observatør. Dels for at kunne hjælpe, hvis der er elever der har brug for det, og dels for at de erfaringer der bliver gjort kan bruges og forankres i klassen bagefter.

Forud for workshoppen vil skolen blive kontaktet af danseunderviseren, hvor det praktiske aftales omk. hvor og hvornår – og for hvem workshoppen skal holdes.

DOWNLOAD

Download flyer om workshoppen “Bevæg dig som insekterne” her…

AABEN DANS UNDERVISNING

Egnsteatret Aaben Dans arbejder med dansen og kroppen som udtryksform. Vi bygger bro mellem den professionelle scenedans og vores lokalmiljø gennem forestillinger og kunst- og performancerelateret undervisning og aktiviteter.
Teatrets kunstneriske arbejde med at skabe nye forestillinger er kernen i alle vores aktiviteter. Herfra trækker vi de erfaringer om bl.a. kreativitet, kunstneriske processer, samarbejde og performance, som vi deler og arbejder videre med i vores undervisning, der er karakteriseret ved et ikke-konkurrerende og samskabende miljø, hvor den individuelle udvikling samtidig tilgodeses.