Mig Dig Os

Sansemættet danseforestilling om mig og dig og det vi er sammen

I lave strandstole på forestillingsinstallationens bløde blå tæppe sidder børn og voksne sammen i en rundkreds. Vi rejser ind i et forunderligt lysende univers, hvor sanselighed, musik og bevægelse giver næring til det lille barns nysgerrighed og glæde ved at være menneske. Mellem barn og voksen, publikum og dansere skabes en atmosfære af opmærksomhed, nærvær og forundring.

Efter forestillingens 30 minutter er scenen åben for opdagelse og leg i forlængelse af de indtryk, børn og voksne har haft sammen.

Aldersgruppe: 6 mdr. – 4 år og deres voksne

Pressemeddelelse den 17. marts 2009

Aaben Dans nomineret til Årets Reumert med “Mig Dig Os”

I dag kl. 10 blev nomineringer til Danmarks mest prestigefyldte teaterpris, Årets Reumert, offentliggjort. Og på listen over nominerede er Aaben Dans med “Mig Dig Os”.
Forestillingen er nomineret som bedste børneforestilling sammen med Statsensemblet for børneteater, Corona la Balances “Historien om en moder” og “Historien om Sigurd og Brynhilde” fra et andet af Region Sjællands egnsteatre, Det lille Turnéteater i Næstved.

”Vi er utrolig glade og stolte over at være blevet nomineret til en Reumert. Vi har et fantastisk hold omkring ”Mig Dig Os”, der er vores første forestilling for småbørn. Vores egnsteaterstatus i Roskilde giver os en super base, hvor vi kan samle et inspireret og stærkt kunstnerisk hold.”, siger Kunstnerisk leder Thomas Eisenhardt og teaterleder Lisbeth Klixbûll fra Åben Dans

Reumertuddelingen finder sted søndag den 26. april i København og bliver transmitteret på DR2. Det vil samtidig være kulminationen på en hektisk uge for Åben Dans og også “Mig Dig Os”, der i ugen op til og samme weekend spiller på Børneteaterfestivalen i Ballerup for første gang.
Da forestillingen blev vist på børneteaterfestivalen i Horsens var den så stort et tilløbsstykke, at der til hver forestilling måtte sættes mange ekstra stole ind, mens andre gik forgæves. Kort efter fik den som en af de få forestillinger i sidste og denne sæson 6 stjerner i Børneteateravisen af anmelder Anne Middelboe Christensen.

Mange glade hilsner
Aaben Dans

Historien om at være menneske

Fortællingen før historien eller den sigende før det er sagt. Om at skabe teater for babyer og kunstgallerier. Tanker forud for opsætningen af danseforestillingen og installationen ‘Mig Dig Os’ for Aaben Dans.

Af Catherine Poher

At beskæftige sig med scenekunst, som også er for små børn, er at vælge at være enkelt, nøgternt, blottet, nærværende og let som en punkteret linje. Og samtidig kompleks og varieret. Det er vigtigt ikke at fylde tiden og rummet til bristepunktet, når man har med små børn at gøre. Vi er der ikke for at fylde dem, som var de tomme vaser, men vi er for at tænde det bål, de rummer. Deres glæde for at vær levende.
Ligesom de voksne vil børnene gerne sammen med os dele alt om kærligheden, ensomheden, dag og nat. Solen og stjernerne, skyggerne, frygten og månen. Skønheden og vinden. Temaer som digte behandler.

At ledsage små børn i teatret er at risikere at møde det uforudsigelige: Ikke vide hvad man skal gøre – eller blive overrasket over børnenes reaktioner. Det er at være en voksen, som ikke har planlagt alt eller som vil kontrollere situationen – men i stedet være nærværende og oplevende.
Døren åbner, sig og vi træder ind i et nyt rum. I rummet er der stillet ting og sager op. Det er måske ret mørkt derinde. Måske bliver der spillet musik. Idet vi træder ind i rummet, arbejder vores sanser, intuition og tanker på højtryk. Og fortæller os om vi vil blive eller gå!
Babyer ligger i vores arme og registrerer det, jeg lige har beskrevet, direkte igennem os.

Forestillingen er endnu ikke startet, og alligevel har vores krop og underbevidsthed reageret meget præcist og påvirket os i vores inderste.
Lad os forestille os, at vi nu sidder og er forventningsfulde.

Forventningernes tyranni
Vi kommer ind i dette teater rum på grund af noget, vi søger. Ellers ville vi blive hjemme. Vi vil gerne opleve. Og barnet kan mærke, om de voksne har det godt: Er nysgerrige, åbne og oplevende. Barnet er selv blevet tvunget ind i dette rum, ingen har spurgt barnet om det ville. Og barnet kan heller ikke svare! Det er et stort ansvar for de voksne. Og de voksne kan ikke tillade sig at blive passive eller uinteresserede og samtidig forvente det modsatte af børnene. Det er nødvendigt at de deler oplevelsen med børnene, skaber en resonans af følelsestilstand, danner en samhørighed og lade sig påvirket af det, der bliver skabt lige her og nu i dette rum. Måske skal de give slip på, hvad de forventer, og give sig hen til den intime resonans, den underbevidste del, den bundklang der forbinder alt og alle, som man kunne kalde ”Det der er”.
Gyldendals Fremmedordbog beskriver resonans som en ‘forstærkning af lyd ved tilbagekastning eller medsvingninger; det at et legeme i svingninger frembringer lignende svingninger i et andet legeme, genklang eller forståelse’.
‘Det der er’” er forbundet med det barn, der er dybt i os. Og altid er til stede til vi dør. Scenekunst som synliggør ‘Det der er’, er meningsfuldt for spædbarnet, barnet og den voksne. Den rummer det universale i os.
At skrive for de små er ikke at skrive småt. Det er at går direkte til essensen. Spædbørn har en meget subtil forståelse for det, som er sprog før sproget, Børnene bruger deres sanser, mærker og bliver påvirket af deres fysiske behov og følelser og agerer herefter. Først bagefter er de klar til sproget og tankevirksomheden. Det er vores arbejde ikke at være bange for mangfoldigheden af udtryk, uforståelige og usammenhængende ord/lyde, ord som bliver musik, takt, rytme, bevægelser og synkronitet. Vi skal give dem et spejl til deres umættelige undersøgelser. Og give dem emotioner, poesi, æstetik og være sammen med dem i tæt kontakt.

Spædbarnets abstraktioner
I sin bog, ‘Spædbarnets interpersonelle verden’, skriver Daniel Stern, at spædbarnet oplever verden omkring sig, som de voksne oplever abstrakt dans og musik. En baby opsuger farver og former. Den er opmærksom på mange abstrakte kvaliteter: Form, antal, intensitetsniveauer, krumning, symmetri, kompleksitet og konfigurationer. Spædbarnet lægger mærke til synkronisering imellem egne bevægelser og andres bevægelser. Spædbarnets udviklingsopgave er at danne brede og tætte samhørighedsbånd til andre væsner. Barnet oplever, hvor righoldig dagliglivets verden er. Mange hændelser sker samtidigt. En polyfoni i en fuldkommen harmoni. Og barnet lægger mærke til regelmæssigheder i hændelsesforløb og fryder sig over gentagelser, som blander det genkendelige med nye elementer. På den måde udvider barnets horisont sig lidt efter lidt.

CITAT:
‘Det internsubjektive relaterings domæne ligger udenfor bevidstheden og ikke kan verbaliseres. Det er omstændigheder som kontemplative tilstande, visse emotionelle tilstande og perception af bestemte kunstværker, som er beregnet til at vække oplevelser, der modsætter sig verbal kategorisering’.
Daniel Stern

Kunstnere og små børn deler samme sprog
Før sproget udvikles, ’snakker’ vi med vores krop. F.eks. med bevægelser, ansigtsudtryk, lyde og energi. Med vores handlinger og med det vi skaber. Vi vil alle sammen hele tiden gerne sige noget. Kunstnerne er i en ekstrem grad plaget af behovet for at ville udtrykke sig og sige noget, som er meningsfuldt. De fleste kunstudtryk er ordløse. Spædbørn har en meget subtil forståelse, da de endnu ikke har udviklet deres mentale og sproglige forståelse.
Man kan derfor sige, at kunstnere og små børn deler det samme sprog.
Et sprog vi som voksne skal genopfinde. Et sprog i lyde, ord, bevægelser, former og rytmer. Vi bliver nødt til at skubbe til det, som vi tror er rigtigt. At forstyrre den ganske sandhed, stille spørgsmålstegn ved vores voksne synsvinkel, åbne for overraskende handlinger. Og uden at forklare eller henfalde til logiske eller intellektuelle svar.
Vi må med andre ord sætte os selv i en udsat position, hvor vi accepterer at beskæftige os med  kompleks sammenhæng og mysterier. Dykke dybt i vores bevidste forståelse af verdenen for at afdække et poetisk univers, som kan åbne for nye forståelsesmuligheder.
Børnene bringer os voksne tilbage til essensen af mennesket.

‘Mig Dig Os’
Thomas Eisenhart, der kunstnerisk leder af dansekompagniet ÅBEN DANS productions, har haft lyst til at lave en forestilling for babyer i 11 år – nemlig siden den dag han tog sin fire måneder gammel søn med til en danseforestilling. Han blev fascineret over den dybe koncentration og det fokus, hans søn holdt i næsten 50 minutter. Jeg blev glad for, at han bad mig om at udvikle forestillingen sammen med ham, da vores samarbejde har dybe rødder i billedkunsten. Det er et arbejde hvor form, udtryk og indhold spiller ligeværdige roller og krystalliserer sig til sidst i en forestilling.
Med ‘Mig Dig Os’ vil vi give form til den evige forvandlingsstrøm og den kontinuerlig livs musik, som  spædbørn oplever fra de er ét med deres mor, til de relaterer sig til omverden og kaster sig ud i den – fra mig til dig til os. Vi vil sammen med Rolf Søborg Hansen (medscenograf og objektmager), Markus Von Platen og Ivan Perard (musiker og billedkunstner), Gitte Knudsen (produktionsleder og lysmager) skabe et rum af lys, farver, former, lyde og musik, inspireret af børnenes egne evige udforskninger af verdenen omkring dem. Vi vil gerne genopfinde sammen med Ole Birger Hansen og Patricia Seron Pawlik de første bevægelser, vi lærte at mestre, da vi var spæde, for langsomt at kunne åbne os op mod omgivelserne og blive en dele af verdenen. Gribe, række ud, kaste, kravle og lege.
‘Mig Dig Os’ bliver både en danseforestilling og en installation. Et rum de voksne og børnene kan være sammen i og aktivere efter forestillingen. Installationen kan også stå på et museum eller et galleri, og de besøgende kan opleve den, som et udstilling, de kan sætte sig ind i for at  se og høre musikken, lydene og lyset, mens de  aktivere de forskellige ting.
Vi drømmer om at skabe koreografier, sekvenser og billeder, som vækker genklang i vores kroppe, forstyrre os på en gavnlig måde og giver os lyst til at tag del i livet. Når scenekunsten er tæt på livets mysterier, når det, som er blevet skabt af en gruppe kunstner, spejler vores erindringer, vores egen historie, kan den gøde vores drømme.

Catherine Poher er freelance-instruktør, scenograf og billedkunstner. 5 af de forestillinger hun har bl.a. instrueret fik Reumert-pris i kategorien Årets Børneteaterforestilling I 1999, 2000, 2003 og 2006.

MEDVIRKENDE

Ide og koncept: Catherine Poher og Thomas Eisenhardt
Instruktør: Catherine Poher
Koreograf: Thomas Eisenhardt
Dans: Ole Birger Hansen og Patricia Seron Pawlik
Scenografi: Catherine Poher, Thomas Eisenhardt og Rolf Søborg Hansen
Musik: Markus von Platen og Ivan Perard
Lyskoncept: Carina Persson
Produktion: Gitte Knudsen

SALGSFAKTA

Turneperiode: November 2009 og 20. april – 2. maj 2010
Pris: 7.000 kr. ex. moms ved maksimum 60 tilskuere
Er refusionsberettiget
Varighed: 30 min. + legetid i scenografien bagefter

Tekniske krav: Mørklægning.
Scenemål inkl. publikumsareal:
Bredde 7 m. x længde 7 m. højde 3 m.
Strøm: 220 volt i selve lokalet til brug for afvikling samt 1 x (3 x 16 ampere)
Materiale til turné: PR materiale, plakat og forestillingsprogram
Arrangementer på turne: Leg og opdagelse sammen

Tema: Det basale – Mig, Dig og Os