Stories yet to be told – hos Aaben Dans i weekenden 8.-9. maj

8. – 9. maj 21 lægger Aaben Dans lokaler til weekendsymposiet ‘Stories yet to be told – Roskilde’, der er arrangeret af Danske Dansehistorier. Foreningen og symposiet er for dansere, koreografer og andre med relation til dans og koreografi som kunstform.

Danser og koreograf Rani Nair holder et gæsteoplæg, der tager udgangspunkt i hendes arbejde med arkivering og minder, i kontekst af dekoloniale praksisser og postkolonial æstetik. Aaben Dans deltager ligeledes i programmet med oplæg af Lisbeth Kllixbüll og Thomas Eisenhardt.

Foreningen Danske Dansehistorier er initieret af Stine Frandsen, Nanna Stigsdatter (der pt. er med i Aaben Rum hos Aaben Dans), Andrea Deres og Carolina Bäckman, fire freelance baserede dansere og koreografer med et fælles ønske om at engagere og støtte feltet for dans og koreografi.

Foreningen skal , som de beskriver det “Initieret primært som et kollegialt møde, faciliterer og fremhæver projektet rum for kunstnerisk udveksling og kollektive undersøgelser på kunstnernes egne præmisser – på kryds af generationer, geografiske tilhørsforhold og kunstneriske ståsteder. Med udgangspunkt i subjektive og personlige historier, set i et lokalt og globalt perspektiv, er mangefacetterede læsninger fra projektet genereret og videre fortalt her på hjemmesiden” https://danskedansehistorier.dk/map.php·