DANS FOR BØRN MED UDFORDRINGER – FYSISKE SÅVEL SOM PSYKISKE

På danseholdene hos Aaben Dans bliver du en del af et engageret dansefællesskab, der træner med professionelle dansere.

Aaben Dans tilbyder danseundervisning til alle aldersgrupper. Undervisningen varetages af professionelle dansere og undervisere. Undervisningen foregår i ”Laboratoriet”, som også er den samme sal, som Aaben Dans selv har forestillinger og prøver i. Derfor er undervisningen lagt i moduler hen over året.

Dansedag med hold for børn med udfordringer – fysiske såvel som psykiske

Søndag 5. december 2021
Hos Aaben Dans
Rabalderstræde 10
4000 Roskilde

Hold 1: Kl: 10- 10:45: Dansehold for børn mellem 10-14 år. Pris 70 kr pr. pers

Hold 2: Kl: 11:15- 12:00: Dansehold for børn og unge fra 14 år og op. Pris 70 kr pr. pers

Hold 3: Kl: 12:30- 13:15: Dansehold for børn med ledsager fra 10 år og op. Pris 70,- kr.

DANS, BEVÆGELSE & FÆLLESSKAB
Giv dig selv en dejlig start på julemåneden. Kom og vær med sammen med andre børn og unge til en dansetime med Mette Overgård hos Egnsteatret Aaben Dans på Musicon i Roskilde.  

Danseglæde er grundstemningen når vi skal arbejde kreativt med bevægelse af vores egen krop – og i samarbejde med hinanden. Vi skal lave opvarmning, øvelser, lege, bevægelser, improvisation – og sætte bevægelser sammen til små koreografier.

Og mon ikke der sniger sig lidt jul ind et sted… 😊

Aaben Dans er for alle, både hvis man har danset før, og hvis man lige er startet. Vi har gode og inkluderende undervisere og lette adgangsforhold, fordi vi ønsker mangfoldighed i teatret og til vores danseundervisning både hvad angår alder, erfaring, køn, fysiske og psykiske udfordringer, etnicitet, sprog og geografisk spredning.

Tilmelding til billet@aabendans.dk senest 1. december 2021.
Skriv navn på deltageren og hvilket hold I tilmelder jer.

AABEN DANS UNDERVISNING
Egnsteatret Aaben Dans arbejder med dansen og kroppen som udtryksform. Vi bygger bro mellem den professionelle scenedans og vores lokalmiljø gennem forestillinger og kunst- og performancerelateret undervisning og aktiviteter.

Teatrets kunstneriske arbejde med at skabe nye forestillinger er kernen i alle vores aktiviteter. Herfra trækker vi de erfaringer om bl.a. kreativitet, kunstneriske processer, samarbejde og performance, som vi deler og arbejder videre med i vores undervisning, der er karakteriseret ved et ikke-konkurrerende og samskabende miljø, hvor den individuelle udvikling samtidig tilgodeses.

Aaben Dans er for alle, både hvis man har danset før, og hvis man lige er startet. Vi har gode og inkluderende undervisere og lette  adgangsforhold, fordi vi ønsker mangfoldighed i teatret og til vores danseundervisning både hvad angår alder, erfaring, køn, fysiske og psykiske udfordringer, etnicitet, sprog og geografisk spredning.

I Aaben Dans vil vi gerne knytte vores dansehold til teatret og vores aktiviteter. Vi benytter enhver lejlighed til at invitere til særlige arrangementer så som dansenights og dansecamps og/eller til at komme ud og se aktuelle danseforestillinger (m. særskilt deltagerbetaling).

AABEN DANS UNDERVISNING

Egnsteatret Aaben Dans arbejder med dansen og kroppen som udtryksform. Vi bygger bro mellem den professionelle scenedans og vores lokalmiljø gennem forestillinger og kunst- og performancerelateret undervisning og aktiviteter.

Teatrets kunstneriske arbejde med at skabe nye forestillinger er kernen i alle vores aktiviteter. Herfra trækker vi de erfaringer om bl.a. kreativitet, kunstneriske processer, samarbejde og performance, som vi deler og arbejder videre med i vores undervisning, der er karakteriseret ved et ikke-konkurrerende og samskabende miljø, hvor den individuelle udvikling samtidig tilgodeses.

Aaben Dans tilbyder danseundervisning til folk i alle aldre. Undervisningen foregår på teatret eller på skoler og institutioner.

TILMELDING & BETALING

Tilmelding på mail billet@aabendans.dk .

Skriv deltagerens navn og hvilket hold I tilmelder jer, et telefonnummer samt mailadresse. Så modtager du en mail, der bekræfter tilmeldingen og med en betalingsanvisning. Hvis du er i tvivl om noget, så ring til os på tlf. 35 82 06 10.

I er først endeligt optaget på holdet, når betalingen er registreret.

Deltagergebyr tilbagebetales ikke. Der er ingen søskenderabat.

LIDT OM DET PRAKTISKE

Vi træner i tøj, der er til at bevæge sig i og bare fødder/sokker eller gymnastiksko. Vi har ikke særlig store badefaciliteter her, men man kan godt klæde om.

Man kan finde en opdateret vejledning om transport til – og parkeringsvejledning over Musicon, hvor Aaben Dans ligger, på siden her: https://www.musicon.dk/da-dk/find-vej-parkering/parkering/

FRITIDSPASORDNING – HJÆLP & STØTTE TIL BØRN OG UNGE

Roskilde Kommune ønsker at give børn og unge lige muligheder for at deltage i forenings- og fritidslivet. Fritidspasordningen er målrettet ikke-foreningsaktive børn og unge i alderen 6-17 år fra familier bosat i Roskilde Kommune.  Fritidspasordningen tilbyder bl.a. kontingenttilskud og følgeordning
Læs mere om Fritidspasordningen og find ansøgningsskemaet her…

ADRESSE

Scenen i Laboratoriet
Rabalderstræde 10
Musicon
4000 Roskilde


Se på stort kort