Aaben Dans og forestillingen SPRÆKKER vinder en Reumert for Årets Danseforestilling

Det var et stolt og glad hold fra Aaben Dans, der i går stod på scenen i Odeon i Odense og modtog den smukke Reumert-statuette skabt af kunstner John Kørner.

Æren tilfaldt Aaben Dans for forestillingen SPRÆKKER, der spillede i den råkolde Hal 9 på Musicon i november 2021 og var kulminationen på det kunstneriske samarbejde mellem koreograf og kunstnerisk leder Thomas Eisenhardt og instruktør Catherine Poher.

Reumert-juryens motivering lød sådan her: Årets danseforestilling: Sprækker, Aaben Dans

Så medrivende som et gletsjerskred ude i den natur, det handler om. Så frysende som det hulemenneske, der rører jorden med foden i undren. Så smukt som det insekt, der har inspireret til sartheden i klimadansen. Et opråb i en forladt industrihal. Dansende filosofi uden behagesyge.

REUMERT NOMINERING som årets danseforestilling til Aaben Dans

Aaben Dans er nomineret til en Reumert pris som ÅRETS DANSEFORESTILLING med forestillingen SPRÆKKER.

SPRÆKKER havde premiere den 13. november 2021 i den 90 meter lange betonhal Hal 9 på Musicon og var en usædvanlig danseperformance og -installation inspireret af både videnskab og natur.

Det er Aaben Dans en glæde at præsentere Aabent Laboratorium:

THREE SOLOS FROM THE CHOREOGRAPHERS OF TOMORROW

Torsdag 10. marts klokken 19:30 hos Aaben Dans, Scenen i Laboratoriet, Rabalderstræde 10, 4000 Roskilde

Aaben Dans har udvalgt tre afgangsværker af de studerende fra Den Danske Scenekunstskole og viser dem helt særligt i Roskilde:

Godsibb af og med Ottavia Catenacci / my body VS my systems of desire af og med Ella Östlund / Fermati af og med Bianca Shakti

Interconnectedness: Aaben Dans & Sprækker i paneldebat på GRASP-festivalen

Kom og vær med, når Aaben Dans er med i paneldebat på GRASP-festivalen 19. november klokken 13-14

Under overskriften: INTERCONNECTEDNESS FROM THREE DIFFERENT VIEWPOINTS – A CONVERSATION BETWEEN A PHYSICIST, AN ARTIST AND A PHILOSOPHER
PANEL, diskuterer fysiker på Niels Bohr Instituttet Troels Harmark, kunstnerisk leder af Aaben Dans Thomas Eisenhardt og filosof Rasmus Grønfeldt Winther ud fra deres hver deres vinkel.
Pernille Møller Taasinge fra Aaben Dans moderer samtalen, der også er åben for publikum.
Læs mere på GRASPs hjemmeside her:  GRASP | Interconnectedness from three different viewpoints – a conversation between a physicist, an artist, and a philosopher (graspfestival.dk)

HAPPY END

HAPPY END, Roskilde – Dans, æstetik og fortællinger i den aldrende krop
Danseforestillingen Happy End ophæver, med poetisk realisme, grænserne mellem iscenesættelse og virkelighed og opsøger nærværet med alderdommen og den gamle krops fortællinger.

I Happy End er beboerne ikke tilskuere eller modtagere, men ligeværdige skabende og udøvende medvirkende i dansen med de 2 professionelle dansere og en musiker. Beboernes aktive deltagelse i den kunstneriske proces gennem 10 dage er projektets omdrejningspunkt. Danserne faciliterer beboernes udfoldelse af dansen med fokus på udtryk og æstetik.

Instruktør og koreograf Ingrid Tranum Velásquez Komponist og medvirkende musiker Trondur Bogason Dansere Anette Asp Christensen, Ingrid Tranum Velásquez sammen med beboere på Bernadottegården. Co-produceret af Aaben Dans, egnsteater i Roskilde og Next Door Project

Efter forestillingen inviterer vi til kaffe og kage sammen med de medvirkende.

Happy End, der er skabt af koreograf Ingrid Tranum Velásquez, har turneret hele Norden rundt på adskillige plejehjem. Hvert sted har Ingrid og co. skabt en forestilling med beboerne.

Læs mere om forestillingen her…

Venlig hilsen
Aaben Dans

RABALDER 28. august

Aaben Dans er med igen i år, til Rabalderfestival på Musicon lørdag 28. august.

Klokken 14.30-14.50
På Dansepladsen, Rabalderstræde 10
Roskilde Kommunes musikklasser spiller og danser vestafrikansk trommemusik – Yankadi-Macru – på Dansepladsen. Eleverne får hver uge undervisning af Aaben Dans i KROP og DANS, og til Rabalder kan du opleve en del af, hvordan det foregår.

Et sted mellem klokke 18-19 på Søjlepladsen ved Rabalderstræde
SURPRISE-Flash mob
Bliv overrasket med dans til en af aftenens koncerter mellem klokken 18-19, hvor  Aaben Dans står for overraskelsen…..

Læs mere om programmet for Rabalder, der er spækket med koncerter, madboder, dans, gadeidræt og kunst på Facebook-siden her…

THOMAS EISENHARDT FYLDER 60 ÅR
Lars Ahn Pedersen fra Sjællandske Medier har interviewet Thomas Eisenhardt i dagens anledning

AFTERLAUGHTER – film online

I december havde vi lagt an til 3 dages “Micro Festival” som afslutning på fire unge koreografers arbejde hos Aaben Dans under projektet “Aabent Rum” gennem de sidste 1½ år. Men festivalen blev desværre aflyst i sidste time pga. corona.

Nu kan man alligevel opleve en lille snas af festivalen online. Filmen, AFTERLAUGHTER af Antoinette Helbing og Jan Vesala blev skabt i forlængelse af Antoinettes arbejde med latter til forestillingen The Laughing Game, der skulle have spillet til festivalen. Filmen ligger nu online – her… og herunder.


AFTERLAUGHTER
– en kropslig oplevelse af kraft og lettelse
En kvindelige danser tager os med på en rejse gennem en medrivende verden af ​​latter. Hun bevæger sig mellem forskellige latterstadier og -landskaber og opbygger et forhold mellem sin latter og sig selv. Det er uvist hvad hun griner af. Dét
åbner for og fokuserer på latterens fysikalitet og dissekerer og nedbryder dens forskellige kvaliteter. Ser man latter som en naturkraft og ikke som et kommunikationsværktøj, kan man zoome ind på dens funktioner i den grinende krop.

Latter er fyldt med skønhed, tvetydighed og kraft. I AFTERLAUGHTER bliver de usete detaljer synlige og de forbindes med latterens uimodståelige og afbalancerende kræfter.

Koncept, koreografi, performance: Antoinette Helbing
Instruktør, kamera, redigering: Jan Vesala
Komponist: Niels Bjerg
Kostume: Inbal Lieblich
Støttet af: Aaben Dans, BIRCA, Dansk Kunstfond


AFTERLAUGHTER
a bodily experience of force and relief

The female performer takes the viewer on a journey through the captivating world of laughter. She moves between different states and landscapes of laughter. Creating a relationship between her laughter and herself. The reasons for her laughing are not evident which gives an openness and a heightened focus on the physicality of laughter. Gently dissecting and decomposing laughter into its different qualities. Looking at laughter as a nature force, and not as a tool of communication, allows zooming in on the functions of laughter on the laughing body.

Laughter is filled with beauty, ambiguity and power when taking a closer and more detailed look. AFTERLAUGHTER allows the unseen details to get visible and connects to the irresistible and balancing powers of laughter. An invitation to dive into a condensed bodily experience of force and relief.

Credits:
Concept, choreography, performance: Antoinette Helbing
Director, camera, edit: Jan Vesala
Composer: Niels Bjerg
Costume: Inbal Lieblich
Supported by: Aaben Dans, BIRCA, Danish Arts Foundation