Børnestemmer giver Ai-Ai-Ai! førsteplads til Horsens Teaterfestival

Ea på 10 år, Björk på 8 år, Idun på 8 år og Frey på snart 6 år har fået plads og stemmer til evaluering af dette års Horsens Teaterfestival. I en artikel på Teateravisen.dk gennemgår de i alt 11 forestillinger. På en skala fra 1-10 giver de fire børn Ai-Ai-Ai! 15 point hver og placerer dermed forestillingen på en flot førsteplads.

Julie Johanne Kirkegaard gengiver deres snak om Ai-Ai-Ai! sådan:

“Ai-Ai-Ai (set af alle fire): Björk siger: ”Det var sjovt, at han var en robot, der abede efter”. Ea tilføjer: ”Men han lavede også nogle af sine egne ting og det var ret sjovt, at han kastede rundt med de der mennesker. Og det var sjovt, at der kom flere og flere mennesker. Jeg synes også der kunne have været flere mennesker, for det var ret sjovt”. Idun siger: ”Det var ret sejt, at han kunne alle de der ting. Og jeg synes den var rigtig god. Det var ret sjovt at ham der manden talte ligesom fjernsynet, og det var også ret sjovt, at der kom flere og flere fjernsyn”. Jeg spørger dem om, hvad forestillingen handlede om og Ea siger: ”Noget med at lege med en robot” og Bjørk tilføjer: ”Kroppen”. Til sidst tilføjer Frey, at han bedst kunne lide pigen.”

Læs hele artiklen med børneanmelderne på Horsens teaterfestival her:
http://www.teateravisen.dk/boernestemmer-fra-bagsaedet-samtale-om-forestillinger-paa-aarets-festival-i-horsens-.html