Just ok – en danseforestilling om tab

Just ok – en danseforestilling om tab

Vi nyder i stor stil at byde publikum velkommen tilbage i teatret og dele flere nyskabende forestillinger med jer. Allerede i næste uge præsenterer vi anden urpremiere indenfor 14 dage:

JUST OK – en danseforestilling om tab af Anna Lea Ourø og Amalia Kasakove
3. + 4. juni 2021 – begge dage klokken 20:00.

Hvordan kan noget være så smertefuld tilstede og samtidig helt borte? Just ok er en gribende og utrolig smuk danseforestilling, der tager kunstnerisk livtag med et stort og almenmenneskeligt emne; Tabet – Sorgen. Den udspiller en form for rædsel som hverken er spektakulær eller øjeblikkelig, men foreslår en stemning af langsom spænding og gradvis uro; noget ildevarslende, formløst og obskurt. Læs mere om forestillingen her…

Just ok var oprindelig programsat hos Aaben Dans i december til Microfestivalen, som imidlertid blev aflyst pga. corona – så glæden er ekstra stor over, at vi kan dele den med jer nu.

Anna Lea og Amalia er en del af Aaben Dans´ udviklingsprogram Aabent Rum (støttet af Kulturministeriets særlige udviklingsmidler og Fonden Roskilde Festival). Just ok blev skabt i dette regi 2019-2020 og er co-produceret af Anna Lea Ourø, Amalia Kasakove og Aaben Dans. Støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden. Tak til HAUT, Warehouse9, Ställbergs Gruva og Mrs Phinks House.

MEDVIRKENDE
Koncept + performere: Anna Lea Ourø og Amalia Kasakove / Kostumedesign: Agnete Beierholm / Musik: Minais B / Lysdesign: Anton Andersson / Foto: Morten Arnfred

SPILLER
Hos Aaben Dans, Scenen i Laboratoriet
Rabalderstræde 10
4000 Roskilde
Torsdag 3. juni 2021 klokken 20:00
Fredag 4. juni 2021 klokken 20:00

ALDER
Fra 15 år

BILLETTER
125,- kr. pers.
Unge under 25 år 55,- kr
Suderende over 25 år 85,- kr

BILLETRESERVATION
Mail: billet@aabendans.dk
Tlf: 3582 0610
Onlinesalg på Teaterbilletter.dk

Nu er teatret åbnet igen

Nu sker det – Teatrene åbner den 6. maj

Og nøj, hvor vi glæder os til at tage imod det længe savnede publikum, når vi har vores første premiere den 20. maj, kl. 20.00.

Stories yet to be told – hos Aaben Dans i weekenden 8.-9. maj

8. – 9. maj 21 lægger Aaben Dans lokaler til weekendsymposiet ‘Stories yet to be told – Roskilde’, der er arrangeret af Danske Dansehistorier. Foreningen og symposiet er for dansere, koreografer og andre med relation til dans og koreografi som kunstform.

Danser og koreograf Rani Nair holder et gæsteoplæg, der tager udgangspunkt i hendes arbejde med arkivering og minder, i kontekst af dekoloniale praksisser og postkolonial æstetik. Aaben Dans deltager ligeledes i programmet med oplæg af Lisbeth Kllixbüll og Thomas Eisenhardt.

Foreningen Danske Dansehistorier er initieret af Stine Frandsen, Nanna Stigsdatter (der pt. er med i Aaben Rum hos Aaben Dans), Andrea Deres og Carolina Bäckman, fire freelance baserede dansere og koreografer med et fælles ønske om at engagere og støtte feltet for dans og koreografi.

Foreningen skal , som de beskriver det “Initieret primært som et kollegialt møde, faciliterer og fremhæver projektet rum for kunstnerisk udveksling og kollektive undersøgelser på kunstnernes egne præmisser – på kryds af generationer, geografiske tilhørsforhold og kunstneriske ståsteder. Med udgangspunkt i subjektive og personlige historier, set i et lokalt og globalt perspektiv, er mangefacetterede læsninger fra projektet genereret og videre fortalt her på hjemmesiden” https://danskedansehistorier.dk/map.php·