1. maj: Billetsalget starter til sæson 19/20

Billetsalget til vores næste sæson 19/20 starter 1. maj.
Glæd jer til et spændende program med forestillinger om huller, vise mænd, krop teknologi & kontakt, støtte m.v.
Oversigten over forestillinger, vi præsenterer ligger på siden her…

HJEM – dans med Fuglebakkens børnehave

Spændning, koncentration og gejst prægede stemningen, da børn og ansatte fra Fuglebakkens Børnehave delte deres skønne dansearbejde med forældre og familier som publikum på Scenen 5. april.

Visningen var kulminationen af et danseprojekt, som danser Mette Møller Overgaard har ledet og skabt i samarbejde med Aaben Dans og Fuglebakken omkring temaet HJEM. Børnene har arbejdet med spørgsmål som: Hvad et hjem er – hvordan det er at flytte – hvordan det er at have flere hjem?  Og resultatet var bl.a. en scenografi omkring en miniatureudgave af en hyggelig lyssat børnehave i pap omgivet af en masse flyttekasser, som børnene byggede med, gemte sig – og sejlede i. Dansede og legede omkring og bevægede sig mellem.

I tillæg til visningen var eventrummet pyntet op med udstilling af billeder og figurer, som børnene har skabt om HJEM i månederne op til visningen. Og forældrene trakterede med hjemmebag i mangfoldigt bud på snegle.

Tak for endnu et dejligt danseprojekt med Fulgebakkens Børnehave – det 5. af slagsen.

Læs evt. mere om Dans i Daginstitutionerne her… 

Aaben Dans i panel til seminar for den danske scenekunstbranche

Under overskriften “Publikumsappel eller kunstnerisk kvalitet?” arrangerede og inviterede Scenit og BilletBillet til seminar fredag 29. marts.

Store dele af den danske scenekunstbranche deltog i seminaret på Folketeatret, hvor bl.a. Mette Bock og Kasper Holten var i panel og diskuterede den aktuelle kulturpolitik.
Pernille Taasinge præsenterede Aaben Dans og branchen og kommenterede bl.a. på kulturaftalen, der blev meldt ud i sidste uge.
Læs mere her…