MED HÅNDEN PÅ HJERTET – en danseperformance i mørke. Og hvordan kan man så lige være en god tekniker, når mørket fylder?
Det kan Elke ved at have night vision, altså det sære apparat, hun har på hovedet, og et ganske lille glughul, som hun kan kigge ud af.
Så der er altså nogen, der passer på vores publikum i mørket – vi glæder os til at I kommer og ser forestilingen.

Læs mere om forestillingen her…

Stof til eftertanker

Et banner har en udløbsdato. Eller har det?

Vores skønne og kreative nabo på Musicon – Annabir – har altid været god til at tænke på og afprøve, hvordan vi kan genbruge nogle af vores materialer så som plakater, flyers og bannere. Nu er hun gået i luften sine Aaben-dans-genbrugs-kreationer. Se hendes opfindsomme genskabninger på hjemmesiden her: http://www.annabir.dk/stof-til-eftertanker/

Hun skriver:
Min gode nabo på Musicon er Aaben Dans.
Aaben Dans giver oplevelser til mennesker i alle aldre. De laver forestillinger, de underviser og åbner dørene for mennesker fra 3 mdr. til over hunderede år. De laver dans fra vugge til grav.
… og de fortæller om det hele med smukke bannere. Når forestillingen er slut, tager de banneret ned. Det sker et par gange om året. Et banner er stof. Af stof kan man sy. Puder, kaffehætte, hundesofa, hylstre til familiens soveposer, bæreposer, dørstopper … #genbrug #upcycling #godtnaboskab #musicon

Bevægelse og musik med Asterscentrets netværkscafe

Aaben Dans og Asterscentrets netværkscafe har netop afsluttet et fælles musik- og bevægelsesprojekt. Ideen og oplægget var, at gøre erfaringer og udvikle metoder, med udgangspunkt i scenekunsten og de kreative processer, der fremtidigt kan give positive sociale, kropslige og kognitive oplevelser for borgere med tidlig demens.

Det har været en stor fornøjelse at arbejde med deltagerne, der kom til Aaben Dans tre gange over vinteren. Hvert møde tog udgangspunkt i en sang for årstiden hhv. jul, vinter og tidligt forår. Repertoiret faldt på hhv Dejlig er Jorden, Det er en Kold Tid og Det er i Dag et Vejr. Sangene satte vi i scene, sang og bevægelse med kroppen, stemmen og få rekvisitter. Og sammen skabte vi en række små og fine koreografier og bevægende møder.

Fra Aaben Dans har Thomas Eisenhardt og  Tina Skjoldager Fangel stået for udviklingen og afviklingen af projektet, der nu vil blive evalueret af deltagerne.