Nyd sommerferien med DANSEDAGE hos Aaben Dans

Aaben Dans åbner teatret med Dansedage i sommerferien. Det bliver et koncentreret fire-dages forløb i uge 27 med dansetræning og mulighed for at møde nye ferievenner.

Vi udbyder to hold: Et for børn og unge 12+ og et for unge og voksne 18+ med Merete Dam som underviser.

Deltagerne til Dansedagene har teatret for sig selv, så rammerne er i top til at skabe camp-stemning og masser af plads til at folde sig ud på. I ægte sommerferieånd skal vi nyde tiden med hinanden til at arbejde med moderne, kreativ dans.

Træningen består af opvarmning, øvelser, lege, bevægelser, improvisation, små koreografier og udstrækning. Ud fra niveauet på holdene går vi i dybden med teknik og udtryk og skaber selv små stykker. Hold 1 afslutter Dansedagene med en lille finale – enten med at skabe en film eller med en visning for inviterede venner og familier.

Aaben Dans og Dansedagene er for alle, både hvis man har danset før, og hvis man lige er startet. Vi har gode og inkluderende undervisning og lette adgangsforhold, fordi vi ønsker mangfoldighed i teatret og til vores danseundervisning både hvad angår alder, erfaring, køn, fysiske og psykiske udfordringer, etnicitet, sprog og geografisk spredning.

Hold 1 – for børn og unge fra 12 år og op:
Mandag til torsdag i uge 27 klokken 13:00 – 16:00
Pris: 740,- kr. pr. pers.

Hold 2 – for unge og voksne fra 18 år og op:
Mandag til torsdag i uge 27 klokken 17:00 – 18:30
Pris: 370,- kr. pr. pers

Tilmelding: Billet@aabendans.dk eller i formularen her på siden senest 1. juni 2022.

Vi skal minimum være 10 deltagere pr. hold for at de bliver oprettet.

At Gå til Aaben Dans

Aaben Dans er for alle, både hvis man har danset før, og hvis man lige er startet. Vi har gode og inkluderende undervisere og lette  adgangsforhold, fordi vi ønsker mangfoldighed i teatret og til vores danseundervisning både hvad angår alder, erfaring, køn, fysiske og psykiske udfordringer, etnicitet, sprog og geografisk spredning.

Kernen i undervisningen er at skabe danseglæde gennem et kreativt og fysisk arbejde med egen krop og gennem samarbejdet med andre.

Træningen er bygget op omkring grundelementerne opvarmning, øvelser, lege, bevægelser, improvisation, små koreografier og udstrækning. Ud fra niveauet på holdet går vi i dybden med teknik og udtryk og skaber selv små stykker. Genremæssigt er omdrejningspunktet moderne, kreativ dans. Og alt efter underviserens baggrund vil der også blive trukket på andre stilarter – fx. jazz dance.

AABEN DANS UNDERVISNING

Egnsteatret Aaben Dans arbejder med dansen og kroppen som udtryksform. Vi bygger bro mellem den professionelle scenedans og vores lokalmiljø gennem forestillinger og kunst- og performancerelateret undervisning og aktiviteter.

Teatrets kunstneriske arbejde med at skabe nye forestillinger er kernen i alle vores aktiviteter. Herfra trækker vi de erfaringer om bl.a. kreativitet, kunstneriske processer, samarbejde og performance, som vi deler og arbejder videre med i vores undervisning, der er karakteriseret ved et ikke-konkurrerende og samskabende miljø, hvor den individuelle udvikling samtidig tilgodeses.

Aaben Dans tilbyder danseundervisning til folk i alle aldre. Undervisningen foregår på teatret eller på skoler og institutioner.

TILMELDING TIL DANS / PRØVETIME

DATABEHANDLING

Aaben Dans bruger kontaktoplysningerne på holddeltagerne – hhv. navn, mailadresser og telefonnumre – til at kunne sende generel information ud om aktiviteter/orientering omkring danseholdene eller til at kunne få akut kontakt til forældre ved evt. opståede skader/sygdom.
Oplysningerne bliver slettet, når man ikke er tilmeldt længere.

TILMELDING & BETALING

Man kan tilmelde sig på mail billet@aabendans.dk eller formularen her på siden.

Skriv deltagerens navn og hvilket hold I tilmelder jer, et telefonnummer samt mailadresse. Så modtager du en mail, der bekræfter tilmeldingen. Hvis du er i tvivl om noget, så ring til os på tlf. 35 82 06 10.

I er først endeligt optaget på holdet, når betalingen er registreret.

Deltagergebyr tilbagebetales ikke. Der er ingen søskenderabat.

FRITIDSPASORDNING – HJÆLP & STØTTE TIL BØRN OG UNGE

Roskilde Kommune ønsker at give børn og unge lige muligheder for at deltage i forenings- og fritidslivet. Fritidspasordningen er målrettet ikke-foreningsaktive børn og unge i alderen 6-17 år fra familier bosat i Roskilde Kommune.  Fritidspasordningen tilbyder bl.a. kontingenttilskud og følgeordning
Læs mere om Fritidspasordningen og find ansøgningsskemaet her…

ADRESSE

Scenen i Laboratoriet
Rabalderstræde 10
Musicon
4000 Roskilde


Se på stort kort

OM UNDERVISEREN

Merete Dam – er uddannet i moderne dans fra Laban Centre i London og danseformidleruddannelsen fra statens scenekunstskole.

For Aaben Dans og Dansefyrtårnet ROK underviser Merete både vores mandags-dansehold og på skoler i kommunen og regionen for både elever og lærere. Dertil har hun undervist på Showakademiet, AL-dans og Love2dance i en årrække. Pt. er Merete fast tilknyttet Ishøj Kulturskole, og har også freelancejobs som danseformidler for bl.a. dansekonsulenterne og som koreograf for bla. Herlev revy og Teater.

I regi af Aaben Dans og ROK underviser Merete i moderne dans, men stilistisk favner hun også showdance, streetdance show, balletteknik og stepdans