Aaben Dans Program til KULTURDAGE PÅ Musicon

5. + 6. september 2020

NEOCLASSICAL SPACE DISCO af Adam Fenton vises på Musicon-stien
På Musicon-stien den 5.+ 6. september

Spraymalede antikke søjler og fragmenter fra græske statuer står på en pink scene midt på en græsplæne i Roskilde. I kunstneren Adam Fentons værk Neo-Classical Space Disco fusionerer dansegulv og skulptur, og er på én gang genkendeligt og ubestemme-ligt.

Fenton præsenterer os for en alternativ verden, et futuristisk og hyper-æstetisk univers, hvor alt er facade og intet har hverken historisk, symbolsk eller kulturel betydning. Fenton opløser forskellene mellem kult og kliché, klassisk og kedeligt, og udfordrer idéen om høj- eller lavkultur.  På samme måde har danser og koreograf Rebecka Berthold skabt en performance, hvor genrer ophæves og klassiske stilarter blandes med popgenrer som tiktok, commercial og paradise. I disse ultrakorte performances skabes et fladt hieraki mellem objekter, kroppe og udtryk. Alt eksisterer udelukkende i kraft af deres æstetiske kvaliteter – præcis som vi ser det repræsenteret på internettet og gennem sociale medier.

Den 5. september kl.14:00 + 14:30 + 15:00 + 15:30.

Den 6. september, kl. 13.00 + 13.30 + 14.00 + 14.30

 Medvirkende Karin Bergman, Marie Bru Eide, Anne Lea Ourø Jensen, Emilie Gregersen og Rebecka Berchtol

Co-produktion mellem Museet for Samtidskunst og Aaben Dans. Støttet af Statens Kunstfond, Fonden Roskilde Festival

LØRDAG 5. SEPTEMBER På MUSICON

Oplev mini-forestillingerne TIPPING POINT, Østervangsskolens musikklasse give den gas med sambarytmer og bevægelse og kørestolsdans med TEAM NIBO.

Kl. 14:00 + 15:00 + 15:30:

TIPPING POINT – 3 værker af unge kvinder – vises på Dansepladsen foran Aaben Dans/Scenen i laboratoriet i et samlet program på 15 min.

De 3 unge kvinder Clara, Anne Sofie og Maja har været en del af Aaben Dans’ unge-projekter de seneste 4-5 år. Alle 3 var med i forestillingen What Do You Think i 2017 og har siden forfulgt deres drømme om at gøre dansen til en større og større del af deres hverdag. Clara, Anne Sofie og Maja har, med hver deres stil, skabt 3 værker, der viser hvordan de personligt bedst kan lide at udfordre dans og koreografi.


Kl. 14:15:
Østervangsskolens Musikklasse spiller samba-rytmer og optræder med samba-dans
på Dansepladsen foran Aaben Dans/Scene i Laboratoriet


Mellem kl. 14:45 – 15:50
Kørestols-dans ved TEAM NIBO
2 x Pop Up visninger på Musicon


Klokken 14-16 ved Scenen i Laboratoriet
Aaben Dans vil stå med en INFO-BOD  med
flyers og information om teatrets aktiviteter, billetsalg til sæsonens forestillinger og tilmelding til nyhedsmails og vores dansehold (www.abendans.dk).

CAFE KARIBU holder åbent med salg af kaffe og kolde drikke.

Det er gratis at se værkerne og visningerne under Kulturdagene og der kræves ingen forudbestilling til nogen af aktiviteterne.