Ungeplatformen stART går til DanseAngreb på Rabalder

DANSEANGREB med stART
Til Rabalder på Musicon lørdag 25. august

Se jer omkring! DanseAngreb kan opstå hvor som helst og når som helst på Musicon og skabe uventet RABALDER. stART- holdet går til angreb med en serie planlagte danseaktivistiske optrin på uventede locations på Musicon. For at få den fulde oplevelse af danseaktivisterne, kan man følge dem når de bevæger sig rundt på pladsen, eller man kan se et enkelt optrin eller to efter eget valg. Hvert optrin varer 4-5 minutter. Seks unge dansere har arbejdet sammen med koreograf og iscene-sætter Erik Pold om at skabe DanseAngreb til Rabalderdagen.

MEDVIRKENDE: Anne Sofie Stubbe Lindeberg, Clara Luna Nordahl Bang, Jonas Bakmand, Villads Trautner, Malthe Eilersen, Mathilde Emma Boesgaard
ISCENESÆTTELSE: Erik Pold (liminal.dk).
PRØVELEDER: Thomas Nørskov

stART er et et-årigt projekt med base i Aaben Dans (aabendans.dk), der under¬støtter unge i at arbejde scenekunstne¬risk med dans og performance. Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

Første DANSEANGREB med stART rammer DANSEPLADSEN FORAN SCENEN I LABORATORIET klokken 15:30. Følg stART-gruppen videre herfra rundt på Musicon til flere DanseAngreb.