Unge-platform stART

stART er i fuld sving, og gruppens næste store projekt er, at de skal på udvekslingstur til Stralsund i Tyskland i midten af februar.
Her skal de mødes og arbejde sammen med en lokal gruppe af unge dansere. Sammen med dem skal de bl.a. udvikle koreografier til at vise under SWOP festivalen 3.-7. maj 2018, hvor Stralsunderne kommer og er med på dansecampen i Roskilde.

Baggrund om stART
Aaben Dans initierede og samlede en gruppe danseinteresserede unge mellem 25-25 år i efteråret 2017 til projektet stART.
Drømmen var at skabe en ramme med plads til forskellige mennesker og idéer – og god stemning.

stART løber over sæsonen 2017/18, hvor deltagerne vil:

  • Spille forestilling til Lysfesten i Roskilde
  • modtage 4 danseworkshops
  • medvirke i dansecamp under SWOP festivalen
  • prøvekræfter som et kunstnerisk råd
  • undervise andre unge
  • arbejde koreografisk
  • få indsigt i teaterproduktion

stART Ledes af Thomas Nørskov, professionel danser og Pernille Møller Taasinge, producent hos Aaben Dans.

stART er støttet af Statens Kunstfond