Novemberaktiviteter

Der er masser af dansegodt i Aaben Dans novemberplaner bl.a:

– Mette Overgaard underviser Børnehuset Lyngbakken tre dage i Scenen i Laboratoriet som del af ”Dans i Dagtilbud projektet”. Mette og børnene skal skabe en lille forestilling, som børnenes familier inviteres ind os se fredag 3. nov.

– i Lejre underviser Thomas Nørskov 9. klasser i idrætstimer i eksamensforberedende danseforløb på skoler i Kirke Såby, Hvalsø, Bramsnæsvig & Osted.

– “Film, stumfilm og mime”, ”Hvem er jeg? & Turde stille sig frem” og ”Samarbejde dreng/pige” er nogle de emner klasserne har valgt, der skal danse med Lars Bjørn og My Lindblad til skoledans på to af vores partnerskoler Gadstrup Skole & Trekronerskolen.

– Thomas N. fortsætter med at undervise Roskilde Musiske skoles musiktalentklasser M7 & M8 på Østervangsskolen. Og til ”Black Friday” 24. november kan man opleve en lille visning, når de optræder på Ros Torv.

7 faste dansehold for børn, unge og voksne fortsætter med at danse i Laboratoriet med Morten og Merete hver mandag og onsdag.

CLAIRE OBSCURE – En forestilling om at være synlig i mørket og usynlig i lyset: Til Lysfesten 3. november viser Aaben Dans´ unge-platform stART denne forestilling de har skabt sammen med koreografen Georgia Kapodistria med syv performere i den smukke pilgrimskirke Sankt Ibs kirke.

– Vores forestilling om støtte ”Tre Ben” turnerer og spiller i Helsingborg, Odsherred & Næstved.

– Med udgangspunkt i to værker, der begge kredser om begrebet mørke, inviterer koreograf Thomas Eisenhardt og billedkunstner Kirstine Roepsdorff til ”Samtaler i mørket” 13. november på Kunsthal Charlottenborg – om mørkets betydning for den skabende proces, dets betydning for vores måde at opleve verden på og dets manglende tilstedeværelse i vores samfund i dag.