Aaben Dans søger en-to praktikanter i forårssemestret 2018 til international dansefestival for børn og unge SWOP

Aaben Dans søger en-to praktikanter i forårssemestret 2018 til international dansefestival for børn og unge SWOP
Vil du arbejde i en kulturinstitution? Være tæt på hele arbejdsprocessen i produktionen af teaterforestillinger? Træde ind i et engageret og driftigt arbejdsfællesskab? Få en rolle i mange og forskelligartede arbejdsopgaver omkring festivalplanlægning og afvikling?

Aaben Dans søger en-to praktikanter til forårssemestret 2018 til at assistere i opgaver omkring fgl.

Arbejdsområder:
• Kommunikations- og markedsføringsstrategier
• Videoklip og billedredigering
• Planlægning og udførelse af logistiske opgaver.
• Kommunikation og PR
• Oversættelse

I Aaben Dans arbejder vi i en flad struktur og alle tager fat, hvor der er behov. Du skal derfor også være indstillet på at løfte med på både praktiske, store og små forefaldende opgaver.
Om dig:
• God til og glad for at skrive
• Kan flere sprog
• Interesse i scenekunst
• Kan samarbejde og arbejde selvstændigt
• Grundig og ansvarsfuld
• Bruger sociale medier
Kontakt
Vil du vide mere om praktikken, er du velkommen til at kontakte teaterleder Lisbeth Klixbüll eller producent Pernille Møller Taasinge på 3582 0610.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit cv og dine relevante eksamenspapirer på mail@aabendans.dk.
Ansøgningsdeadline: 15/11 2017 klokken 12.

Om Aaben Dans og SWOP festivalen:
Med en lokal forankring i Roskilde og udgangspunkt i vores eget teater Scenen i Laboratoriet, samarbejder og turnerer Aaben Dans intensivt både nationalt og internationalt. Vi producerer mindst to forestillinger årligt og henvender os til alle aldersgrupper. Aaben Dans har ligeledes en stor formidlingsdimension der skaber bro mellem teatrets mange funktioner og udtryk. Vi arbejder med dans i skolen, dans for unge og ældre samt workshops for voksne og erhvervsliv.

Udover egne forestillinger er Aaben Dans vært for internationale recidencies, platformen Åbent Laboratorium for up-coming dansekunstnere og arrangerer hvert andet år den internationale dansefestival for børn og unge SWOP.
Festivalen, der løber af stablen næste gang 3.-8. maj 2018, er kendetegnet ved forestillinger af høj kunstnerisk kvalitet, der kommunikerer direkte med publikum – og så er billetterne gratis! Udover det spændende program af internationale forestillinger for børn helt nede fra 6 måneder og op til de unge og voksne præsenterer SWOP mange andre aktiviteter som et seminar, dansecamps og publikumsinvolverende installationer.