Kunstnere i PUSH RECIDENCIES på Aaben Dans i december

Vi glæder os til første uge af december, hvor vi skal huse en uges recidency på Aaben Dans med koreograferne og danserne Yentl de Werdt (Belgien) og My Lindblad (DK). Den belgiske dukkefører og skulptør Charlotte Alles støder til, når residenciet rykker til Nordkraft i Ålborg efter en uge.

De tre kunstnere har deltaget i kunstneriske laboratorier I løbet af det sidste år som del af det internationale PUSH projekt, hvor Aaben Dans er partner. Yentl de Werdt var med i gender/sexual identity laboratoriet i Edingbourgh og My Lindblad & Charlotte Alles deltog i det nylig afholdte laboratorium I Belgien om (over) protection.

Til recidency-opholdet er kunstnerne inviteret til at arbejde videre med temaerne fra laboratorierne. Kunstnerne har fået frie arbejdsrammer under deres ophold, og der ligger ingen krav om, at arbejdet fx skal føre til en konkret forestillingside. Men de kan gå i dybden og undersøge aspekter eller ideer fra laboratorierne, metoder, bevægelsesmateriale eller andre relevante tilgange til temaerne og arbejdet med børn. Den eneste konkrete forhåndsaftale med Aaben Dans er at kunstnerne skal dele deres arbejde med lokale kunstnere, lærere, børn eller andre interesserede i en selvvalgt form.

Læs mere om PUSH her…