HORISONTEN

En hyldest til livet i al dets skønhed og gru

Den femdobbelte Reumert-vinder Catherine Poher hylder en skøn og grusom verden i sæsonens åbningsforestilling, hvor Balletten, Operaen og Skuespillet forenes for første gang i mange år.

Livet er alle vegne, men lægger vi mærke til det? Det gør Horisonten. Fra naturlovenes grundregler til poesiens vingesus tager forestillingen favntag med det, vi ikke altid kan få øje på – det rene blik og den skønne følelse, når vi for alvor evner at se verden omkring os.

22 medvirkende fra klassisk ballet og moderne dans, cirkus, opera, fysisk og klassisk teater står på scenen. Dans, sang, skuespil, musik og visuelle effekter forenes foran et væld af imponerende bagtæpper fra Det Kongelige Teaters historiske repertoire.

Horisonten bliver til i et samarbejde med egnsteatret Aaben Dans fra Roskilde. Her har Catherine Poher og koreograf Thomas Eisenhardt sammen skabt et kunstnerisk sprog, hvis sanselighed bliver fuldt udfoldet på den store scene.

Kunstfotograf Per Bak Jensen og fysikeren og digteren, Salim Abdali bidrager fra hver sit verdenshjørne til den kunstneriske søgen efter at bringe virkeligheden til syne. Carina Persson skaber lyset, og Paolo Cadona skyggerne i Rikke Juellunds scenografi af historiske bagtæpper til lyden af Jennos musik.

Catherine Poher iscenesatte i 2010 publikumssuccessen På den anden side på Det Kongelige Teater. Hendes stor lidenskab er at udvikle et poetisk og visuelt scenisk sprog, der kan opleves af alle generationer sammen – med et sensuelt nærvær, æstetisk kompromisløshed, eksistentielle temaer og altid humor.

MEDVIRKENDE

Koreografi: Thomas Eisenhardt
Komponist: Jenno
Scenografi: Rikke Juellund
Lysdesign: Carina Persson
Skyggekunst: Paolo Cardona
Lyddesign: Jonas Vest

TID OG STED

Fredag 11.09.2015 klokken 20
Søndag 13.09.2015 klokken 15

Mandag 14.09.2015 klokken 20
Onsdag 16.09.2015 klokken 20
Torsdag 17.09.2015 klokken 20
Lørdag 19.09.2015 klokken 20
Søndag 20.09.2015 klokken 15

Tirsdag 22.09.2015 klokken 20
Onsdag 23.09.2015 klokken 20
Fredag 25.09.2015 klokken 20
Lørdag 26.09.2015 klokken 20

Mandag 28.09.2015 klokken 20
Tirsdag 29.09.2015 klokken 20
Torsdag 01.10.2015 klokken 20
Lørdag 03.10.2015 klokken 20
Søndag 04.10.2015 klokken 15

Tirsdag 06.10.2015 klokken 20
Onsdag 07.10.2015 klokken 20
Lørdag 10.10.2015 klokken 20

Det Kongelige Teater
Skuespilhuset
Skt. Annæ Plads 36
1250 København K

Kulturelt busstoppested
Scenen i Laboratoriet, Rabalderstræde 10, Roskilde

Publikum fra Roskilde kan tilkøbe en lokal udvidelse af Horisonten: en sanselig installation, let servering, visning af en dokumentar om tilblivelsen af forestillingen samt fælles bustransport retur fra Roskilde til Skuespilhuset.