Dans er for alle! Også for kulturministeren og borgmesteren i Roskilde..

Aaben Dans fejrer den internationale Dansens Dag den 29. april i Roskilde i samarbejde med Dansehallerne/Ta´ fat om dansen.

Den 29. april begynder vi dagen kl. 08:45-10:35 på vores partnerskoler: Trekronerskolen, Gadstrup skole, Tjørnegårdsskolen og Østervangsskolen med at undervise børnene i den nationale ”Årets Dans 2015 ”, koreograferet af Aaben Dans´ kunstneriske leder Thomas Eisenhardt.

Kl. 11.45 – 12.30: Fælles frokostdans.
Kulturminister Marianne Jelved og Roskildes borgmester Joy Mogensen taler ved Dansens Dag arrangementet, hvor omkring 100 mennesker i alle aldre danser ”Årets Dans 2015” sammen.
Udover at både ministeren og borgmesteren beriger arrangementet med tilstedeværelse, får vi besøg af elever fra Østervangsskolen og Osted Friskole, elever fra Teknisk skole og aktører fra Musicon, der alle deltager i dansen.
Sted: Hal 10, Musicon

Teaterleder af Aaben Dans siger: ”Vi er stolte af at kunne skabe et mødested for både børn, unge og voksne i dansen. Og glade for at det skaber så megen positiv opmærksomhed, at både vores egen borgmester og Kulturministeren afser tid til at åbne arrangementer. Dansen har et kæmpe potentiale for at bringe mennesker i alle aldre og forskellige baggrunde sammen.”

Om eftermiddagen er det Aaben Dans egne dansehold, der får Årets Dans på programmet til undervisningen.

Udover at være Roskilde egnsteater og arrangere det lokale Dansens Dag arrangement, er Aaben Dans en del af det nationale projekt Ta´fat om dansen, støttet af Nordeafonden. I den forbindelse sender Aaben Dans workshops ud i skolerne i hele Kulturregion Midt- og Vestsjælland, understøtter talentundervisning og laver danseprojekter om naboskab.

HØR Indslag på P4 med Thomas Eisenhardt:
Fra Dansens Dag 29. april 2015 (2.36 min inde i udsendelsen)

http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4sjaelland/p4-morgen-2015-04-29-06-05-3#!/